Græshoppebroen 90 år

Den ikoniske Græshoppebroen i Karrebæksminde fylder 90 år i dag – fredag 5. juni. Som bådmægler i området, vil også vi være med på denne fejring.

Græshoppebroen (eller Karrebæksmindebroen) er en klapbro der forbinder Sjælland med Enø – og er en af Sydsjællands mest kendte vartegn. Den 90m lange klapbro blev indviet i juni 1936 i forbindelse med etableringen af Næstved Havn.

Broen vejer i alt hele 200 tons, og noget af det helt særlige ved selve kontravægten (som vejer ca 100 tons), er at den indeholder hele 14,8 tons gamle hestesko. Selve navnet “Græshoppebroen” fin den først i 1988 – kunstneren Tonny Hofmann fik i opgave at udsmykke og male broen. Siden da har den karakteristiske grønne klapbro prydet landskabet med sine markante følehorn.

For os som bådmægler er Græshoppebroen selve symbolet på den maritime og afslappede stemning i området. Broen er et populært samlingspunkt, hvor turister og fastboende samles for at se broen åbne og lukke, når lystbåde, fiskekuttere og store dampere skal passere igennem kanalen. Det historiske fiskerleje Karrebæksminde med det livlige havnemiljø og den lækre badestrand, trækker turister til, ikke kun fra Danmark og også fra de nærliggende nabolande.

Læs mere om Græshoppebroen i Karrebæksminde her

Broernes bemanding og åbningstider

Græshoppebroen betjenes af en brovagt (fra brohuset på Enø siden) – de sørger for broåbninger i Karrebæksminde og Svingbroen i Næstved.

  • Sommer (1. april – 30 september): Broen er åben og bemandet fra 05:00 – 21:00. For lystsejlere åbnes broen hver hele time i dette tidsrum, hvis båden viser N-signalflag (broflag). Større dampere kan sejle igennem udenfor normale åbningstider, efter aftale med brovagten.
  • Efterår (1. oktober – 31. oktober): Bemandet fra 05:00 – 19:00
  • Vinter (1. november – 31. marts): I vinterhalvåret er Græshoppebroen ubemandet. Ønsker man broåbning i denne periode, skal man kontakte brovagten mindst 1 time i forvejen på telefon 55 44 20 45

Svingbroen i Næstved åbnes for lystsejlere i perioden:

  • 1. april – 30 september: Kl. 09:30, 13:30, 18:30 og 20:30 efter aftale 1 time før, med brovagten i Karrebæksminde.
  • 1. oktober – 3- marts: Kl. 09:30 og 13:30
  • Større dampere kan bestille broåbning hele døgnet.

Brovagten kan til enhver tid udskyde passage af lystsejlere indtil en igangværende eller planlagt passage af erhvervsskibe er afsluttet.

Læs gerne mere om de præcise vejledninger og sejladsregler på Næstved Havn´s hjemmeside – du kan også følge med i livet og trafikken ved broen via Livestream her

Se også

disse nyheder

picture-of-row-of-sailboats-reflected-in-water-2023-11-27-04-52-47-utc

Ny Hjemmeside – Velkommen!

Læs nyhed
Husbåd sælge købe

Husbåde – købe eller sælge

Læs nyhed
Salgspris vurdering

Prisvurdering og et par gode råd !

Læs nyhed